Luftgangen i masseovnen

Teknikken i en finsk masseovn.



Udvendig har masseovnen en skal af almindelige mursten. Den kan udformes individuelt, men er mindst 119 cm bred, 96 cm dyb og 206 cm høj. En masseovn kan tilpasses de fleste enfamilies huse. Med en central placering, er den i stand til at opvarme et velisoleret hus på 150 m2. Forbruget er på 10-15 rummeter lette træsorter om året.

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne.

Den indre kerne i masseovnen er muret op af ildfaste sten og består af et primært- og et sekundært brændkammer. I fyrrummet, som er det primære brændkammer placeres træet og her foregår selve afbrændingen af træet. Bålet tilføres luft nedefra gennem askerummet og dels igennem en luftspalte mellem askerummet og fyrrummet. I masseovnens fyrrum kommer temperaturen op på 900-1000 gr. C, hvilket giver en ren forbrænding og frigivelse af de energirige gasser i træet. Gasserne og flammerne ledes gennem en smal spalte op i det sekundære brændkammer, hvor de kan ekspandere og forbrænde helt. Den smalle åbning mellem masseovnens kamre bevirker at røg , flammer og gasser tvinges op i fart og turbulerer hvilket giver en god forbrænding og dermed en høj effektivitet.

Luftens strømning i masseovnen
Når den varme luft forlader det sekundære brændkammer ledes det, på vejen til skorstenen, ned langs den indre kernes yderside, og røgkanalens inderside, kontra-flow princippet. Varmen opsuges af stenmassen og afgives langsomt til omgivelserne. Masseovnens overflade bliver aldrig over 50-60 gr. C så der er ikke umiddelbar fare for at brænde sig.

Kontra-flow princippet i en masseovn.
Med kakkelovnens indtog i slutningen af 1700-tallet blev brændselsforbruget bragt ned med 20 %. Til at starte med var der en del problemer med kakkelovnene, fordi de blev for varme på ydersiden og derfor havde en tendens til at revne. Svenskeren E.A. Wiman udviklede derfor en ovn, der fungerede efter det såkaldte kontra-flow princip. Det går ud på at bålet brænder opad indvendigt i ovnen, mens røgen afkøles nedad på ydersiden af den hårdt belastede ildfaste kerne, hvor den møder opadgående rumluft, som derved bliver opvarmet. Det betyder at den indre kerne oplever næsten samme temperaturer på indersiden og ydersiden, og derfor belastes mindre. Samtidig opnås en god afkøling af røggassen inden den fortsætter op gennem skorstenen, og rummet opvarmes på en rolig og jævn måde. Kontra-flow princippet blev indført i Finland, og har lagt grunden til det vi kender som en moderne finsk masseovn (se mere fakta).
- - -
Se om bygning af masseovn på Friland.



Gå en lun  fremtid i møde med en finsk masseovn
-  vi bygger på kolde facts og stenhårde erfaringer.

Forside om masseovne
Se nogle modeller
af finske
masseovne
Teknikken i en masseovn
Fyring med træ
Video med masseovns byggeri
Service
ES-masseovne
Viser teknikken i en masseovn.
Læs om den komplekse teknik i en finsk masseovn.